Kære nordiske venner

Samarbejdet mellem kulturudvalgene i de nordiske hovedstæder er en gylden mulighed for idéudveksling og inspiration til det videre politiske arbejde i vores respektive byer.

Jeg skal i dette korte indlæg fortælle lidt om Tórshavns kulturpolitik generelt, satsningsområder og noget om fremtiden og de udfordringer, som vi kan se i horisonten her ude i Nordatlanten, og som måske også har en mere nordisk relevans.

Kulturudvalget

Tórshavns kulturudvalg er et af byrådets helt sentrale udvalg. Kulturudvalgets sagsområder omfatter selve kulturen, det vil sige klassiske kulturinstitutioner så som stadsbiblioteket, bymuseum og folkeoplysning.

Kulturudvalget i Tórshavn har derudover ansvaret for hele børneområdet, det vil sige børnepasning og diverse fritidsordninger for børn og unge.

Dertil kommer ansvaret for grundskolerne, dog endnu kun selve bygningerne, og hele idrætsområdet samt en række støttemidler til både foreningsliv, kunst og kulturelle aktiviteter.

I forhold til kommunens budget, har kulturudvalget således ansvaret for ca. 45% af kommunens driftsudgifter. Også på anlægssiden fylder kulturområdet i denne brede forstand meget, hvilket jeg skal komme ind på lidt senere.

Verdens navle i Nordatlanten

Tórshavn har ligesom de øvrige nordiske hovedstæder rolle som metropol og kulturelt kraftcenter. Som stor hovedstad i et lille land står Tórshavn og Færøerne som helhed for nogle særlige udfordringer i disse år.

Tórshavn er verdens navle. Det skrev i hvertfald forfatteren og multikunstneren William Heinesen engang i sidste århundrede. Vi kan dog ikke løbe fra, at verdens navle ligger midt ude i Nordatlanten med en økonomi, der næsten helt knytter sig til fiskeeksport, hvilket giver en økonomisk sårbarhed.

Som flere andre nordiske og europæiske udkantsområder oplever, har Færøerne de sidste år også oplevet en vigende befolkningsvækst. Vi har holdt så nogenlunde stand omkring de 49.000 mennesker, men tendensen er tilbagegang. Vi bliver færre og færre, og de, som er her, bliver ældre og ældre.

De seneste to-tre år har dette uheldige mønster vist sig også at gælde for hovedstadsområdet. Dette kom dog ikke som nogen stor overraskelse, vi har set denne demografiske udvikling komme. For at imødekomme og ændre udviklingen vedtog Tórshavns byråd for to år side en vision om Tórshavn som nordatlantisk vækstcenter.

Dette blev også gjort i erkendelse af, at Tórhavn med sin forholdsvis store økonomi bærer sin store del af ansvaret for hele Færøernes fortsatte udvikling og vækst. Dette er alle medlemmer af Tórshavns byråd særdeles bevidste om.

Forudsætninger for, at dette skal lykkes, er at skabe et bredere grundlag for økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Målet er et mere tolerent og mangfoldigt bysamfund, der blandt andet har et rigt kunst- og kulturmiljø med gode udfoldelsesmuligheder, international tiltrækningskraft og en social balance.

I dette arbejde spiller i særdeleshed Tórshavns kulturpolitik i den brede forstand en meget afgørende rolle. Tórshavn har i forvejen et rigt og varieret kulturliv.

De senere år har der fra byrådets side i særdeleshed været fokus på at skabe en levende og spændende midtby med flere kulturelle instititutioner, bl.a. biblioteket, kulturhuset Perlen og ungdomskulturhuset Margarinfabrikken. I øjeblikket arbejder vi med at restaurere det gamle Vaskeri (Reinsaríið) til rytmisk spillested.

Underholdningsindustrien har således gode dage i byens centrum. Ændringer i alkohollovgivningen har resulteret i et stort udbud af restauranter og pubber.

Vi skal senere i dag opleve madkunstneren Leif Sørensen. Han har haft som sit livsprojekt at skabe gourmetoplevelser af ypperste standard med friske færøske råvarer til et meget kræsent færøsk publikum. Hans arbejde har faktisk været en utroligt givende dannelsesproces i fin færøsk madkultur og som vores bidrag til “ny nordisk mad-bølgen”, og som alle udenlandske gæster nu også kan nyde godt af.

Kulturpolitiske strategier

Kulturudvalgets og byrådets kulturpolitiske strategi har de sidste 10 år særligt fokuseret på børn og unge, uddannelse og fritid med særlig vægt på idræt. For eksempel har kommunen nu reelt børnepasningsgaranti, og kommunen har også oprettet flere nye tilbud og tjenester til børn og unge specielt i forhold til fritidsvirskomhed efter skoletid.

Et af disse nye tilbud er filmværkstedet Klippfisk, som vi skal høre mere om i morgen. Filmgenren har altid haft særdeles vanskelige udviklingsvilkår på Færøerne, men lige nu vokser en hel underskov frem af unge, kreative og meget kunstneriske filmproducenter, der sågar høster international anerkendelse både i Europa og USA.

Dette er først og fremmest resultatet af, at kulturudvalget gik aktivt ind i etableringen af filmværkstedet med en forholdsvis stor sum penge.

Et andet hovedfokuspunkt i kommunens kulturpolitik er uddannelse, hvor blandt andet hele bygningsmassen på grundskoleområdet skal fornys. Kommunen har således lige bygget to nye store grundskoler for ca. 400 millioner danske kroner, og den fortsatte strategi er at bygge endnu en ny stor grundskole samt renovere de øvrige skoler for andre 400 millioner danske kroner. Vi skal i morgen besøge en af disse nye grundskoler Skúlin á Argjahamri.

I grænsefeltet mellem kultur og uddannelse er musikskolen. Byrådet har vedtaget at bygge en ny musikskole her ved siden af Nordens Hus, som dækker alle behov både inden for rytmisk og klassisk musik. Musikskolen er blandt andet talentmæssigt fundament under det færøske symfoniorkester, som nyder god støtte fra hovedstadskommunen.

Et tredje fokuspunkt er idrætsanlæg. Tórshavn har inden for de sidste år blandt andet bygget et nyt atletikstadion og en stor ny gymnastikhal. Begge anlæg er bygget til at kunne tiltrække internationale turneringer og har reelt status af at være nationalanlæg.

Tórshavns kommune har gennem årene mere eller mindre løftet den nationale eller landspolitiske opgave at bygge de nødvendige idrætsfaciliteter til internationale turneringer. I den kommunale langsigtede strategi på idrætsområdet er der regnet med fortsat store investeringer i idrætsanlæg også til internationale turneringer.

Fodboldstadion Tórsvøllur, hvor alle fodboldlandsholdets kampe bliver spillet, skal have en ret kraftig opgradering og opfylde alle tænkelige krav fra UEFA og FIFA. En plan om en fodboldhal eller multiarena ligger også på bordet.

Den internationale succés, som færøsk svømning oplever i disse år, kræver også nye investeringer. Den færøske svømmer Pál Joensen er svømmer i den absolute verdenselite og har til sommerens olympiade i London en reel medaljechance i 1.500 meter fri.

Skal fremgangen ikke standse og svømmerne flytte ud af landet i en meget ung alder, må der bygges en international 50 meter svømmehal. Også det ansvar har byrådet i Tórshavn valgt at tage, da der for kort tid siden blev vedtaget at bygge en 50 meter svømmehal.

På Færøerne er der ingen golfbane til trods for, at der er et par hundrede aktive golfudøvere. Kommunen arbejder nu med at anlægge en 18 hullers golfbane, så vi også på det område kommer på omgangshøjde med andre lande. Dertil kommer, at golfbanen også er tænkt som en turistmæssig investering.

Den nordiske inspiriation

Jeg har her strejfet nogle satsningsområder for vores videre kulturpolitiske arbejde både i forhold til indholdsmæssige tilbud og anlægsinvesteringer.

Jeg skal slutte af med at sige, at det hovedsageligt var med inspiration fra dette nordiske hovedsstadssamarbejde, at Tórshavns byråd for nogen år siden vedtog at afsætte 1,5% af anlægsudgifterne til kunstudsmykning i forbindelse med større byggeriarbejder.

Frugterne af dette kan vi blandt andet se på besøget i Skúlin á Argjahamri i morgen, hvor kunstneren Astri Luihn vandt opgaven at stå for den kunstneriske udsmykning af skolen, som er særdeles vellykket.

Kære nordiske venner – jeg håber, at vi får nogle givende, spændende og hyggelige dage sammen her i Tórshavn, her i verdens navle.

Tak.