FORS═đAN | LEITA | GREINASAVN | SLËđIR | SAMBAND
INNIHALD
  • Břrß­i­ (1163)
  • B°kur (34)
  • Fˇlkatingi­ (24)
  • Greinir (10)
  • ═trˇttur (89)
  • L°gtingi­ (234)
  • R°­ur (46)
  • Spyr Jˇgvan (52)
  • Vi­merkingar (15)
  • Ymist (145)


  • KUNNING
  • Um sÝ­una
  • Ăvis°ga
  • Bˇka˙tgßvur
  • Sjˇnvarpslřsing
  • Samr°­ur
  • Vallřsing 2001
  • Břrß­svali­ 2000
  • Eitt 100 ßra strÝ­

  • FLEIRI GREINIR
  • Meiriluti fyri sjßlvst°­u og sjßlvberandi b˙skapi
  • ┌TVARPIđ 60 ┴R
  • Flaggi­ einsamalt ger j˙ onki
  • LÝti­ mansligt lokabragd
  • Ein er tÝ­in at dansa
  • Sterkan lista E Ý Tˇrshavnar břrß­
  • Hon teknar rŠ­umyndir Ý sk˙lamßlum
  • Střringina aftur ß beint


  • 14.03.2004 | Evni: R°­ur
    GrŠkarismessur°­a 2004

    GrŠkarismessur°­a 2004:

    Hv°r fuglur letur vi­ sÝnum nevi. Solei­is ver­ur eisini Ý dag. Eg fari at loyva mŠr at halda grŠkarismessur°­u upp ß mÝn mßta.

    Lat meg bara byrja vi­ at sta­festa, at ta­ var altÝ­ spennandi, tß bo­a­ var­ til skr˙­gongu ß GrŠkarismessu. Gaman Ý kundi ta­ vera naka­ kalt at standa Ý stuttum buksum og skˇtaskj˙rtu og lÝ­a ß r°­ur og horntˇnleik her ß Vaglinum.

    Men vit vˇru errin av at ganga Ý skr˙­gongu. Ta­ rßddi um at vera vŠl ˙tborin, ganga Ý gˇ­ari takt, syrgja fyri at bera fl°ggini bŠriliga og helst skuldu fleiri dugnatekin og stj°rnur vera ß b˙nanum enn ßri­ fyri.

    HßtÝ­ardßmur var altÝ­ yvir degnum, og ta­, sum sagt var­ ß r°­arapallinum, samsvara­i vi­ ta­, sum skˇtalei­arar, lŠrarar og foreldur royndu at lŠra okkum upp til: at njˇta natt˙runa, at nřta natt˙runa, at verja hana og vera gˇ­ vi­ fuglin.

    Tjaldur mˇti ravni

    Flokkarnir hjß okkum h°vdu allir fuglan°vn, og um t˙ vildi ta­ ella ei, so var okkurt, sum gj°rdi, at einast°rsta vir­ingin stˇ­ um Tjaldursflokkin. So kanst t˙ spyrja, hvussu var vi­ okkum, sum vˇru kosnir at stovna ein nřggjan flokk, sum fekk navni­ Ravnur.

    Vit mundu ikki hugsa so nˇgv um, at ravnurin er ein rovfuglur og gˇvu okkum heldur ikki stˇrvegis far um tann spenning, sum altÝ­ hevur veri­ millum tjaldur og ravn Ý teirri f°roysku nßtt˙runi. Vit vˇru j˙ Ý sama skˇtali­i.

    Men ta­ var ikki gamalt, at tjaldur og ravnur vˇru Ý somu fylking. Ta­ sÝggja vit einabest Ý tÝ frßlÝka FuglakvŠ­num, sum Nˇlsoyar Pßll yrkti fyri 200 ßrum sÝ­ani. Har nřtir hann tjaldri­ at Ýmynda andst°­una mˇti ravninum og °llum °­rum rovfuglum og sum verju hjß teimum, sum formßddu sŠr minni.

    Hetta kvŠ­i er ein langur tßttur, sum Nˇlsoyar Pßll yrkti Ý strÝ­i sÝnum fyri smßmannin mˇti einahandli og embŠtismonnum. ┌tnřtararnir vˇr­u avmynda­ir sum rovfuglar og alm˙an sum hei­afuglar og smßfuglar. Sjßlvur var hann tjaldri­.

    VŠlumtˇktur fuglur

    Fara vit longur aftur Ý b°kurnar til Lucas Debes, sÝggja vit, at tjaldri­ var ein vŠl umtˇktur fuglur. Ein tann st°rsti bßgin Ý haganum var, at ravnurin var so altrß­ur eftir lombum og veikum ˇm. Ta­ kundi kosta dřrt, og tÝ var ta­ bˇndunum stˇr hjßlp, at tjaldri­ var ravnsins fÝggindi. Hann tˇk til rřmingar, tß Tjaldri­ s°kti at.

    Jens Chr. Svabo sta­festir Ý 1770unum, at f°royingar hildu tjaldri­ gera gagn Ý bardaganum mˇti ravninum. Tß vˇru fuglar ikki fri­a­ir sum Ý dag, men Svabo helt, at tjaldri­ hev­i uppibori­ at fßa fri­. Solei­is var eisini ß H˙sum Ý Kallsoynni longu tß ß d°gum. Har skutu teir ikki tjaldur og rŠndu heldur ikki eggini. Til tess var fuglurin ov vir­ismikil Ý a­rar mßtar.

    Men tjaldri­ var ikki vor­i­ n°kur Ýmynd av f°royskum samleika tß. Ta­ bleiv ta­ ikki fyrrenn Dr. Jakobsen, sonur bˇkhandlaran H.N. Jacobsen, hev­i granska­ lÝvss°guna hjß Nˇlsoyar Pßlli og ta­, sum b˙­i undir myndunum Ý FuglakvŠ­num.

    Tjaldri­ ver­a skal vßrt merki

    Hann leg­i sÝtt granskingararbei­i fram Ý F°ringafelag Ý Keypmannahavn Ý 1887. Hansara framl°ga gav tjaldrinum meiri innihald og ßtti sÝn stˇra lut Ý, at tjaldri­ gj°rdist ein tjˇ­arÝmynd fram um ve­rin, sum Ý °ldir hev­i veri­ ey­kennismerki.

    ┴ri­ eftir yrkti hann um sama evni:

    Tjaldri­ kom og kleiv ta­ dimmi­ / slˇ so ramt eitt slag / h°gdi rovfuglarnar grimmu / birti ljˇsan dag. / öF°royingarö fremji­ verki­./ Geri ei F°royum skamm / Tjaldri­ ver­a skal vßrt merki / hvar vit halda fram.

    Summari­ 1888 var stˇr heimsframsřning Ý Keypmannahavn. Nˇgvir h°gir og lßgir f°royingar vˇru hjßstaddir, og F°ringafelag bey­ teimum til samkomu. Hetta var st°rsta veitsla, sum f°royingar nakrantÝ­ h°vdu havt Ý Keypmannahavn, og ß henni var­ tjaldursmerki­ vundi­ Ý h˙narhßtt ß fyrsta sinni.

    Gestirnir tˇku hesa nřggju tjˇ­arÝmyndina vi­ sŠr. Tß Mortensensmenn Ý 1890 komu vi­ fyrsta dampskipinum öF°ringiö, h°vdu kvinnurnar Ý F°royingafelag gj°rt teimum eitt flagg vi­ einum ungum tjaldri Ý mi­juni. öVer pj°kin sum tjaldri­ og verj teg vŠl,/ tß altÝ­ eydnan tŠr fylgja skalö, s°gdu tŠr Ý sÝni heilsan.

    Hetta var fyrsta fer­in, tjaldri­ var­ br˙kt sum Ýmynd Ý F°royum, men sÝ­ani vaks undirt°kan Ý stˇrum, og tjaldursmerki­ var at sÝggja ß fˇlkafundum, ˙tfer­um og a­rasta­ni, har fˇlk kom saman. Ta­ er onki yvir at dylja, at tjaldri­ ß henda hßtt var­ knřtt at tjˇ­skaparr°rsluni og tjˇ­armenningini.

    GrŠkaris og F°royar

    Alt hetta var­ aftur knřtt at GrŠkarismessu. Tjaldri­ hev­i altÝ­ veri­ vßrbo­ari. Gamalt var, at tjaldri­ kom aftur hendan dag, og hetta var j˙st um ta tÝ­ina, tß ljˇsi­ fˇr at vinna ß myrkrinum, natt˙ran fˇr at vakna ˙r vetrardvala og vˇnirnar birtust av nřggjum. GrŠkarismessa var j˙ vßrjavnd°gur, ß­renn ßlmanakkin var­ stilla­ur fyri 300 ßrum sÝ­ani.

    Dagfestingin fall saman vi­ dey­adegnum hjß tÝ tiltikna pßvanum GrŠkarisi hinum Mikla Ý Rom. Hann doy­i fyri sn°ggum 1400 ßrum sÝ­ani, tann 12. mars Ý ßrinum 604. GrŠkaris var nˇgv umhildin, og hˇast hann sat langt burturi, so er ikki ˇvist, at hann eisini hev­i třdning fyri F°royar. S°ga okkara hetta tÝ­arskei­i­ er ˇgvuliga kßm, men samstundis er r˙m fyri pßhaldum.

    Onkur s°gufr°­ingur heldur, at ta­ vŠl kann vera, at okkurt ßtaki­ hjß GrŠkarisi hinum Mikla gj°rdi, at F°royar vˇr­u bygdar av fyrstan tÝ­. Hann sendi tr˙bo­arar til Bretlands. Ta­ hev­i vi­ sŠr, at keltiskir Ýrskir munkar tˇku seg aftur ˙r Bretlandi og leita­u sŠr fri­skjˇl ß oyggjum og hˇlmum a­rasta­ni. Solei­is kann GrŠkaris hava veri­ tann, sum beinlei­is ella ˇbeinlei­is gj°rdi, at Ýrskir munkar bygdu F°royar fyrst.

    Hesin sami GrŠkaris skal hava Ýbirt tann gregorianska kirkjusangin, og ta­ ver­ur hildi­, at tey f°roysku kingol°gini eru komin av hesum kirkjusangi. GrŠkaris hin Mikli var­, i­ hvussu so er, gj°rdur halgimenni, og dey­adagur hansara var­ hildin vÝ­a um lond honum til ßminningar.

    Fagna vßrinum ß GrŠkarismessu

    ═ Nor­urlondum tr˙­u tey, at GrŠkarismessudag vakna­i natt˙ran til nřtt lÝv, planturnar nŠldu, fyrstu nßlirnar kaga­u undan og fer­afuglurin kom aftur ˙r fjarskotnum londum.

    Sum frßlei­ var dagurin eisini gj°rdur til sk˙laveitsludag, og i mi­°ldini var si­ur at b°rnini h°vdu frÝ. Valdur var­ ein sk˙labispur og vi­ honum ß odda var­ fari­ Ý kirkju, har hann tala­i og tey sungu. Tey sungu, sum vera mann, av gle­i, tÝ n˙ fˇr dagurin at vinna.

    Hv°rji hald vit hava havt ß GrŠkarismessu Ý fornum tÝ­um eru ongar heimildir um. Men Ý farnu °ld sˇust javnan um hesa ßrstÝ­ina yrkingar um vßr og tjaldri­ Ý bl°­unum, og vit vita eisini um, at felagsskapir bo­a­u til grŠkarismessuhald.

    Ta­ sÝggja vit eitt n˙ Ý 1921 og 1922. Ta­ fyrra ßri­ var­ kv°ldseta vi­ sangi hildin Ý Klubbanum, og seinna ßri­ hev­i Havnar Hornorkestur konsert undir Tingh˙sinum, og sjßlvandi var tjaldurssangurin hjß Jßkupi Dahl og Peturi Alberg ß skrßnni.

    Seinni sÝggja vit, at Skˇtali­ Sigmunds Brestissonar Ý 1939 hev­i grŠkarismessubßl Ý Var­aholuni, har li­stjˇrin helt r°­u um tjaldursfuglin.

    Men naka­ skipa­ hald fekst ikki Ý lag fyrrenn undir krÝgnum. Oddama­ur fyri tÝ var fuglavinurin Sverre Patursson Ý Kirkjub°. Hann kasta­i saman vi­ sangarum, hornblßsarum og skˇtum og sÝ­ani er ikki slitna­ sundur.

    Sjßlvur var hann r°­ari tey mongu fyrstu ßrini, og ongin ivast Ý at hei­ra hann fyri hansara ßhaldandi strÝ­i fyri at fßa fˇlk at vir­a og hj˙kla um fuglin, tÝ hann er landsvir­i. Ta­ var eisini Sverri, sum skriva­i bˇkina Fuglar og fˇlk.

    Havnin og urtagar­arnir

    Sverri Patursson fekst vi­ so mangt. Hann var eisini bla­stjˇri og ˙tgevari ß bla­num Fuglaframa, har skriva­ var­ um mangt og hvat. Havnin og hennara menning var eisini ß breddanum, og ein spurningur var, hvussu farast skuldi um tann nřggja mi­břin her ß lei­ini kring Vagli­.

    Ta­ eru gˇ­ hundra­ ßr sÝ­ani, fari­ var­ at gera Tingh˙svegin og byggja h˙s ni­an vi­ honum. Hetta vˇru v°kur og eftir tßtÝ­armeti stˇr h˙s. ═ eini grein Ý Fuglaframa Ý 1896 var­ hildi­, at her uppi var betri andar˙m millum h˙sini enn longur ˙ti Ý Havn.

    Bla­i­ skriva­i, at hesi h˙sini tˇku seg ikki so ˇfitt ˙t Ý einum beinum ra­ vi­ sÝnum grasag°r­um ˙t mˇti vegnum. Men fÝltst var­ ß, at grˇtgar­arnir fjaldu teir snotiligu og litrÝku urtagar­arnar vi­ Tingh˙svegin. Fuglaframi mŠlti til, at gar­arnir vˇr­u skipa­ir solei­is, at onnur eygu enn eigaranna kundu njˇta herligheitirnar, sum tiki­ var­ til.

    Naka­ somu tankar eru frammi Ý prßtinum um at gera eina mi­břarlund, har Tingh˙svegurin sjßlvur og urtagar­arnir, sum einafer­ vˇru břarins prř­i, onkursvegna ver­a sjˇ­a­ saman Ý grasagar­ar vi­ tr°um, blˇmum og torgum og kanska onkrum bilst°­li.

    Men ta­ °rkymlar, at prÝsurin samstundis kann ver­a, at beint ver­ur fyri einum av h˙sunum Ý gar­inum um sjßlvt Vagli­.

    Smßfuglar, hei­afuglar og mi­břurin

    Ta­ hevur tÝbetur eydnast at var­veita nˇgv ˙ti ß Reyni og ˙ti ß Tinganesi. Hetta er břnum til miklan sˇma, og sjßlvandi fer ta­ eisini at eydnast at verja sjßlvt Tinganes, tann elsta tingsta­in Ý °llum Europa, sum n˙ er fyri ßgangi.

    Ta­ hevur eisini eydnast so n°kurlunda at var­veita tann nřggjara mi­depilin Ý Havn, Vagli­ og tess umhv°rvi. Vinstrumegin hava vit framvegis Meinigsheitsh˙si­ og tann gamla Kommunusk˙lan. Her aftanfyri hava vit framvegis tann gamla Realsk˙lan, sum n˙ hevur veri­ bˇkhandil Ý ˙tivi­ 100 ßr.

    H°grumegin hava vit h˙sini hjß keypmanninum Jßkupi Lutzen Ý b°ttum hami. Omanfyri tey standa enn sum ß­ur h˙sini hjß frˇarmanninum Anton Degn - og hinumegin vegin er tingh˙si­ vi­ sjßlvan Tingh˙sv°llin. Hetta er gar­urin um Vagli­ ľ solei­is eigur at sÝggja ˙t her.

    N˙ bleiv endin av mßlinum um l°gtingsh˙si­, at ta­ bleiv var­veitt her Ý gamla H˙sab°.

    Tß so er, skuldi veri­ laga­ manni at hildi­ stÝlin og var­veitt h˙sini hjß Anton Degn, so vit framvegis hava Vagli­ og tess umhv°rvi Ý mestsum upprunaligum skapi.

    Fßa vit so grˇ­ursett urtagar­arnar aftur og sjˇ­a­ teir og vegin saman til eitt vinsŠlt °ki vi­ grˇ­ri og plßssi til fˇlk at vera, so eru vit ikki so langt frß hugskotinum Ý bla­num hjß Sverra Paturssyni ß sinni.

    Ta­ hevur veri­ si­venja at nřta herrˇp ella loysunnaror­. Havnin hevur ikki hildi­ seg aftur Ý so mßta: Havnin skal skÝna og Reinur og frÝ­ur Havnar břur.

    Hetta hevur gj°rt mun. Ta­ sama kunna vit siga um herrˇpi­: Lati­ smßfuglar og hei­afuglar hava fri­.

    Ta­ var at sÝggja longu fyri nŠstseinasta aldarskifti og situr vŠl enn. Stundum hevur ta­ veri­ eitt sindur laga­ til umst°­urnar.

    ═ dag eru tey mong, sum hava hug til at umskriva ta­ solei­is: Lati­ smßfuglar, hei­afuglar og mi­břin hava fri­.

    14/3-2004 ---


    < GrŠkarismessa | Argja sk˙li og Sankta Frans >

    BěKURNAR

    SPYR JËGVAN
    Her ber til at seta Jˇgvani spurningar. Allir relevantir spurningar ver­a vanliga svara­ir innan 24 tÝmar. Spurningar og svar sÝggjast her.

    HENTLEIKAR
  • Ger hesa sÝ­una til tÝna byrjunarsÝ­u!
  • BÝlegg b°kur


  • Jógvan Arge, Tjarnardeild 12, 100 Tórshavn, tlf. 31 55 47, fartlf. 21 55 47

    EINSLISTIR